Efter et svidende underskud på 292 millioner kroner i 2022 er Aarhus Universitets økonomi nu rettet op, og universitetet kommer ud af 2023 med et stort overskud på 262 millioner kroner. Det viser universitetets årsregnskab, der blev fremlagt i sidste uge.

Resultatet er langt større end det, man gik ind til 2023 med forventningen om. AU budgetterede oprindeligt med et overskud på 10 millioner kroner, som dog sidst på året blev opjusteret til 116 millioner kroner. Det positive resultat fordeler sig på 76 millioner kroners overskud på driften – forskningsmidler, løn, husleje, forbrug og lignende – og 187 millioner kroners overskud på de finansielle poster som følge af afkast fra AU’s investeringer i aktier og obligationer.

Overskuddet på driften skyldes, at universitetets forventning om stigende energipriser og inflation alligevel ikke udviklede sig som frygtet, ligesom universitetet generelt gik ind til 2023 med en tilbageholdenhed efter det store underskud året før. Desuden forbrugte AU flere eksterne forskningsmidler end ventet. På de finansielle poster regnede man i december med et overskud på 83 millioner kroner, men her udviklede de finansielle markeder sig mere gunstigt end ventet.

Universitetsdirektør Kristian Thorn kalder årsresultatet for ”rigtigt glædeligt”. Glæden skyldes, at universitetet har hentet sidste års underskud og har genoprettet egenkapitalen, som AU i 2022 måtte trække på som følge af underskuddet. AU har en målsætning om, at egenkapitalen skal svare til 10 procent af omsætningen, og den svarer nu til 11,6 procent af universitetets omsætning. Med en velpolstret egenkapital har AU nu gode forudsætninger for at gå de endnu ukendte effekter af kandidatreformen og dimensioneringen i møde.

”Vi tabte et større beløb i 2022 på de lovpligtige investeringer, som åd af universitetets reserver, og nu lægger vi så stort set det samme tilbage. Så nu er vi der, hvor vi nogenlunde var før med en robust økonomi. Kommer der nogle eksterne stød, som kandidatreformen må siges at være, kan vi håndtere det i god ro og mag,” siger Kristian Thorn og uddyber:

”Med vores resultat for 2023 kommer vi over vores målsætning for egenkapitalen. Det er rigtigt positivt, fordi vores budgetter endnu ikke tager højde for kandidatreformen. Forligspartierne i Folketinget har netop annonceret en politisk aftale om dimensionering af universiteterne, men de økonomiske effekter kan vi ikke være præcise om endnu. Flere internationale studerende og omlægning af kandidatuddannelser er også en del af det samlede billede,” siger han.

Aftalen om dimensionering betyder, at AU skal skære 9,5 procent af sit bacheloroptag målt i forhold til universitetets gennemsnitlige optag i årene 2018-2022, hvilket svarer til 545 studiepladser.

Trecifret millionoverskud er god polstring

Man skal dermed ikke gå i den tro, at der falder goder af til nogen på universitetet, bare fordi årsresultatet endte med et stort overskud. Overskuddet skal som nævnt sikre, at universitetet kan stå imod konsekvenserne af politiske beslutninger, ligesom campusudviklingen også forventes at medføre udgifter til nye etableringer og flytninger, forklarer universitetsdirektøren.

”Det er endnu en årsag til, at det er fornuftigt at have den polstring, som vi har nu, og som er et stærkt udgangspunkt for de kommende år. Vi har behov for at kende det fulde omfang af de her effekter, før vi ved, hvordan vores langsigtede økonomi ser ud. Men det er klart, det er betydeligt mere fordelagtigt at komme fra en styrkeposition end at være under vores ambition for egenkapitalen,” siger Kristian Thorn.

Ingen af de frygtede effekter indtraf

Da Omnibus talte med universitetsdirektøren i december sidste år, forventede AU et overskud på driften på 31 millioner kroner, som Kristian Thorn kaldte ”ekstraordinært”. Overskuddet er endt på hele 76 millioner kroner, og det skyldes altså blandt andet, at en række eksterne faktorer udviklede sig mere gunstigt, end man forestillede sig. I de kommende år budgetterer universitetet med et underskud på driften, men Kristian Thorn understreger, at AU har en langsigtet målsætning om balance på driften.

UNIVERSITETSDIREKTØR OM AU'S ØKONOMI: "VI HAR IKKE SMALHALS, MEN VI HAR STRAM BUDGETSTYRING"

”Vi har lagt et langsigtet budget for at opnå en økonomi, der hænger sammen uden bidrag fra de finansielle poster. I 2023 har vi haft et plus på driften, og det skyldes blandt andet, at vi lagde et forsigtigt budget for 2023. Vi vidste ikke, hvordan det ville gå med inflation og energipriser og tab af STÅ-indtægter. De effekter, vi frygtede, er ikke indtruffet – ingen af dem. De er alle gået i den positive retning, og det er en væsentlig del af, at det er gået så fornuftigt,” siger Kristian Thorn.

Endnu en faktor er, at AU har hjemtaget og forbrugt flere eksterne forskningsmidler end ventet. Kristian Thorn ser det som det altoverskyggende positive element i årsregnskabet.

”Der er blevet forbrugt flere eksterne forskningsmidler, og det påvirker universitetets omsætning. Vi fortsætter væksten i forbruget af eksterne forskningsmidler, som nu udgør knap 2,8 milliarder kroner. Det er et rekordhøjt niveau af eksternt støttet forskningsaktivitet,” siger han.

For tilbageholdende?

Ligesom han gjorde sidste år, forklarer universitetsdirektøren, at et overskud på driften ikke betyder, at de enkelte fakulteter har tilpasset deres enheder uden grund, blandt andet ved fyringer af medarbejdere.

”Tilpasningerne har ikke en nær sammenhæng til årets resultat. I de enheder, hvor man har tilpasset, har man skabt balance mellem indtægter og udgifter for at opnå en langsigtet sund økonomi inden for rammerne af den økonomimodel, hvert fakultet har,” siger Kristian Thorn.

Alligevel vil han gerne i bagklogskabens lys indrømme, at universitetet kunne have handlet mindre forsigtigt i 2023, end hvad tilfældet var.

”Når man kigger på tallene og kan konstatere, at energi, inflation og STÅ-indtægter ikke har udviklet sig som frygtet, har der i 2023 været en generel forsigtig intern disponering. Og den kunne godt have været mindre forsigtig, det må vi konstatere. Men 76 millioner kroner i driftsoverskud er ikke mange penge ud af en økonomi på 7,7 milliarder kroner,” siger han.

Har I så ikke været for forsigtige?

”Vi har haft en forsigtig intern disponering, og jeg synes, den har været fornuftig ud fra de risici, universitetet kiggede ind i. Det er let efterfølgende at sige: De frygtede effekter indtraf ikke, ergo har vi været for forsigtige. Men da vi lagde budgettet, ville jeg ikke lægge hånden på kogepladen i håbet om det. Men igen: Det har ikke noget at gøre med de enkelte enheders økonomi, hvor der var et behov for en langsigtet strukturel balance.”

Thorn: Korttidseffekterne er knap så vigtige

Man må se mere langsigtet på økonomien, pointerer han.

”Korttidseffekterne af økonomistyringen er knap så vigtige, som at vi langsigtet har en sund økonomi, hvor vores enheder har en fornuftig økonomisk balance. Vi har ikke tilpasset i en række enheder for at skabe et bedre resultat i 2023,” siger han.

Adspurgt, hvordan medarbejdere og studerende vil kunne mærke, at universitetet har en fornuftig økonomi, peger universitetsdirektøren på, at overskuddet går til egenkapitalen, hvilket i sidste ende kommer alle til gode.

”Egenkapitalen tilhører universitetet, og pengene kommer de faglige miljøer til gode. Hvis du henter penge på energibesparelser eller indkøb eller lignende, så er det jo en mulighed for at konvertere det til mere undervisning, forskning og samarbejde de kommende år,” siger han.

Heldige med salg af obligationer

Vender vi tilbage til indledningen, må man konstatere, at det store overskud i høj grad skyldes, at de finansielle markeder igen tilsmilede universitetets investeringer. Men afkastet på 187 millioner kroner vil sandsynligvis ikke blive gentaget. AU har indført en ny, mere konservativ investeringspolitik, som er besluttet af bestyrelsen. I 2024 forventer universitetet at få et afkast på 75 millioner kroner, som så gradvist falder de efterfølgende år.

”Fremadrettet vil vi investere mere konservativt. Det vil sige, at det enorme plus på 187 millioner kroner, vi har haft i 2023 på de finansielle poster, vil ikke blive gentaget. Til gengæld er der stor sikkerhed for det afkast, vi vil få, og mindre risiko for tab,” siger Kristian Thorn.

Den nye investeringspolitik blev iværksæt i de sidste måneder i 2023, og det var et heldigt tidspunkt for AU. Her steg obligationskurserne nemlig som følge af rentesænkninger, og aktierne steg i værdi.

”Da vi omlagde vores investeringer, skete det til rigtigt gode kurser. Det var virkelig god timing. Havde vi solgt dem efter 2022, havde vi realiseret et markant tab. Nu har vi solgt dem ved udgangen af 2023, og det var en heldig hånd,” siger Kristian Thorn.

Korrekturlæst af Charlotte Boel